Hej alle sammen!
Jeg har oprettet denne blog, for på en bedre og nemmere måde, at kunne dele mine oplevelser med alle dem herhjemme i Danmark - når jeg drager ud i den store verden (for aller første gang) d. 12. Februar, hvor jeg tager til Vietnam og bor i en tid.
Det er i dag d. 25-01-2014 - og dagen i dag vil nok altid være ret speciel for mig, det er nemlig dagen hvor jeg købte den flybillet, som skulle give mig adgang til en helt anden del af verden, nemlig Asien.
Først vil jeg starte med indledningen. Jeg har indtil for en måned siden (11 december) gået på pædagogseminariet i Nykøbing F - men i løbet af min kombinerede læse/juleferie - fandt jeg ud af , at jeg havde ikke lyst til at skulle være pædagog lige nu, jeg var ikke mentalt klar til det på nuværende tidspunkt, jeg havde brug for at prøve noget andet i mit liv.
Jeg meldte mig ud af uddannelsen, og begyndte meget seriøst at overveje hvad der så skulle ske - og længe har jeg haft lyst til at tage til Vietnam (jeg har en veninde gennem 21 år, som bor fast i Ho Chi Minh City , Saigon) - det var dog kun ved tanken, indtil at jeg begyndte at kunne se at det rent faktisk godt kunne lade sig gøre.
Overvejelserne blev flere og flere - og jeg blev mere og mere hooked på at komme afsted.
Jeg har aldrig været uden for Danmarks grænser, pånær Polen i sommers - og så en smuttur til Tyskland i ny og næ, så dette ville helt sikkert være den største oplevelse i mit liv indtil nu, uden tvivl. Jeg har hele mit liv været den meget forsigtige pige, har aldrig taget nogle chancer, altid gået "the safe way" .. men jeg trængte til at gøre det modsatte - tage en chance, få en på opleveren, og få en masse og se tilbage på.
Dagene og ugerne gik - og jeg begyndte at undersøge alle muligheder for at komme afsted - lige fra studie (jeg havde lyst til at fjernstudere på VUC) - få tilmeldt mig det - undersøge de finansielle muligheder - kunne det lade sig gøre økonomisk, og så kom det til min lejlighed - hmmmmmmm...... hvad skulle der ske med den.
på én side tænkte jeg "fuck den lejlighed, jeg kan altid finde noget nyt når jeg kommer hjem" - men samtidig ville jeg jo gerne beholde lejligheden - så ikke jeg skulle ud og finde noget nyt - jeg begyndte at undersøge muligheden for at fremleje den i en periode - og det lykkedes faktisk. Det lykkedes mig i denne uge at finde en som akut stod og manglede et sted at bo - som meget gerne , meget hurtigt, ville flytte ind - YEEEEES!!!!!!! endnu et problem, LØST!!!!! nu var der kun de sidste praktiske ting tilbage - beslutte en dato, og få købt billetten, og få lavet et visum.
I dag tog jeg så skridtet - jeg købte en billet fra Danmark til Saigon, Vietnam, med afrejse d. 12. Februar kl 10:10.
I minutterne efter var jeg fuldstændig ude af mig selv - jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere - jeg havde lige besluttet, for real, at tage 12.000 km væk hjemmefra - for at finde mig selv, og opleve noget helt helt nyt. Jeg havde nu besluttet at flytte til et land jeg ALDRIG har været i før, og det er aller første gang jeg skal op og flyve...
OOOOOH MYYYYYYY GOOOOOOOOOOD!!!!!!!
Jeg grinte, jeg blev nervøs, jeg grinte igen, og det begyndte efterhånden at gå op for mig, at det nu var virkeligt, jeg SKULLE afsted, ikke mere snak, VIRKELIGHED!!!
Det er stadigvæk ikke heeeelt gået op for mig, men det hjælper på hele situationen, at jeg har en mor og en bror som støtter mig 100 %, og at jeg har min veninde og hendes kæreste som står og venter på mig med åbne arme, når jeg ankommer d. 13. feb :-)
Det er svært at vide hvad man forestiller sig, og hvordan man forventer det kommer til at se ud, og være - men har lavet en masse research - og har set en masse informationsvideoer på Youtube - og det har virkelig hjulpet.
Jeg må indrømme, det er ikke nemt at skulle forlade min familie herhjemme, da vi kun har hinanden, men på den anden side, føler jeg også bare at det er min tur til at være lidt egocentreret, når jeg hele mit liv har tænkt på andre.
Det er spændende, det er forfærdeligt at tænke på, jeg er glad, jeg er nervøs, jeg er rædselsslagen, men mest af alt, så glæder jeg mig, ekstremt :-)
